Bedste råd om løbetræning
Gode råd om løbetræning
Vil du også rigtig gerne forbedre din form lidt og måske tabe et par kilo, så er løbetræning en god måde at gøre det på, da løbetræning ikke tager særlig lang tid og er ret effektiv træning. Her kommer et par gode råd som kan hjælpe dig med at komme i gang med løbetræning.
Hvordan kommer jeg i gang med at løbe
Hvis du vil begynde med løbetræning og aldrig har løbet før, kan det være en rigtig god idé at start med f.eks. et kvarters træning hvor du først går fem minutter for at varme op og derefter skifter mellem at løbe to minutter og gå to minutter. Gør det et par gange om ugen og øg gradvist varigheden af programmet. Efter lidt tid kan du så løbe hele vejen eller kun holde enkelte pauser. Det er en god måde at undgå skader. På i-form’s hjemeside kan du finde et mere detaljeret begynderprogram.
De rigtige sko til løbetræning
Hvilket mærke af sko du vælger er ikke altafgørende. Det der derimod er vigtigt er at du køber et par sko som har den rigtige hældning indad eller udad i forhold til din fod. Det bedste du kan gøre er at gå ned i en sportsforretning og spørge om de kan give dig en gratis løbetest, testen vil vise hvilken type sko du har brug for.
Generelle Råd om løbetræning
Det er bedre at træne tit og løbe korte ture end at løbe sjældent og lange ture. Hvis du kan finde en løberute på jord eller græs og ikke fliser eller asfalt er det betydeligt mere skånsomt for dine led. Tit er intervaltræning, hvor du skiftevis løber langsomt (eller går) og løber hurtigt en rigtig god måde at komme hurtigt i form på. Sæt dig selv nogle overskuelige mål som du kan overholde, det er den bedste måde at motivere dig selv på.
Faktaboks:
De vigtigste råd om løbetræning:
- Er du nybegynder så start med et begynderprogram
- Sæt dig selv overskuelige mål
- Find de rigtige løbesko ved hjælp af en løbetest